Fra 81 julepakker i 2010 – til 450 julepakker i 2014

Sådanne har udviklingen været i Svovlstikkernes hjælpearbejde med at sikre andre en bare lidt bedre jul.

11 kirker i hele Næstved Kommune, fra Nord til Syd – og Øst til Vest, sammen med Røde Kors, Frelsens Hær og en enkelt uddannelses institution er vores aftagere i år, og vanen tro er det disse der udvælger slutmodtagerne. Man kan IKKE ansøge Svovlstikkerne, vi er ikke dygtige nok til at kunne lave en sådan vurdering, om hvem der skal modtage en pakke fra os.

Samarbejdet kører på skinner, vi finpudser hvert år, og håber i år at kunne have en And med i største delen af vores pakker, igennem vores samarbejde med Superbest.

Udover grundpakken har vi fået tilsagn om følgende varer sponsoreret:

·         Tændstikker fra Tordenskjold

·         Slikposer fra Slikhjørnet

·         Frugtstænger fra Castus

·         Ulveposer fra Bilka

Og så tilkøber vi igen i år kartofler, rugbrød og karameller.

Så det bliver nogle flotte pakker igen i år. Tak for jeres støtte året igennem, der er med til at sikre et flot resultat!

Ønsker du at støtte kan det sagtens nåes endnu – se mulighederne her: http://svovlstikkerne.dk/stot-nu/

 

Facebookby feather

Speak Your Mind