Arrangementer.jpg

Sebastian Klein - Verdens mest berømte dyr

 
Lørdag den 15. november 2025 kl. 14.00 - 16.00 kan man opleve Sebastian Klein til det børnevenlige foredrag under titlen "Verdens mest berømte dyr".

Ligesom der findes berømte mennesker, findes der også berømte dyr. Det kan fx være dyr, som har gjort eller klaret noget helt fantastisk, eller som har været udsat for så usædvanlige ting, at de er blevet berømte. Dyreverdenens berømtheder tæller alt lige fra filmstjerner og sportsidoler til krigshelte og massemordere.

Hanen Mike levede for eksempel i halvandet år efter, at den havde fået hugget sit hoved af. Bjørnen Wojtek blev soldat i den polske hær, Gorillaen Koko lærte tegnsprog, og hunden Bobbie gik over 4.000 km. for at blive genforenet med sin familie. Hvalen Hvaldimir blev mistænkt for at være spion, krokodillen Gustave dræbte op mod 300 mennesker, og blæksprutten Paul kunne efter sigende forudsige udfaldet af fodboldkampe.

Sammen med en masse andre dyr er de for altid skrevet ind i verdenshistorien. Og i 2022 udkom Sebastians bog Verdens 100 mest berømte dyr, hvor man for første gang kunne læse om dyreverdenens berømtheder på dansk. Bogen er nu blevet til et foredragsshow, hvor Sebastian fortæller om nogle af de allermest spektakulære af dyreverdenens celebriteter.

 

Om arrangementet

Showet ledsages af filmklip og fotos af de berømte dyr og er henvendt til hele familien.

Der vil til arrangementet være salg af kakao/juice - pølsehorn - kaffe - kage.

 

Info

Dato: Lørdag den 15. november 2025 kl. 14.00.
Hvor: Gammel Ridehus, Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Varighed: Ca. 2 timer
Yderligere: Dørene åbnes 30 min før.

Køb din billet nu!

Hvis du vil deltage i arrangementet, skal du købe din billet via linket her nedenfor.

Køb billet nu ›
HAR DU SPØRGSMÅL?

Har du spørgsmål til vores arbejde? Eller ønsker du at støtte med varer, sponsorater eller idéer? Så kontakt os.

SEND EN MAIL ›

Arrangementer.jpg

Arrangementer

Igennem aktiviteter som spinning, løb, foredrag og koncerter, skaffer vi midlerne til de julepakker vi uddeler. Så deltag gerne i vores arrangementer, hvor vi altid forsøger at finde noget for alle.

Hænder.jpg

Støt os

Ønsker du at støtte Svovlstikkernes arbejde? Se hvordan og hjælp os med et bidrag efter evne.

7161_Karina_Jan_jul_meny (2).jpg
2810_FB (2).jpg